Konkurrence setup

Der er fem konkurrencer på OL-programmet

De virtuelle Skole Olympiske Lege afvikles i uge 43-46. I løbet af konkurrenceperioden har din klasse mulighed for at deltage i fem udfordrende og virkelig sjove konkurrencer. I konkurrencerne gælder det om, at indsamle så mange færdighedsbadges som muligt. De fem konkurrencer på OL-programmet vil senere blive offentliggjort her:

  • Konkurrence 1
  • Konkurrence 2
  • Konkurrence 3
  • Konkurrence 4
  • Konkurrence 5

Din klasse kan deltage i alle fem konkurrencer, men hvis det passer bedre for jer blot at gennemføre enkelte konkurrencer, kan din klasse sagtens være med alligevel.

Der er garanti for smil på læben, højt aktivitetsniveau og samarbejde, der styrker sammenholdet i klassen. Konkurrencerne er udviklet så alle elever i klassen er med, de er lette at gennemføre og kræver ikke en masse udstyr.

   

 

Hvordan optjener min klasse badges?

I De virtuelle Skole Olympiske Lege handler det IKKE om at samle point, men om at samle så mange færdighedsbadges som muligt. I hver konkurrence opnår klassen et samlet resultat, som I indtaster på jeres klasseprofil i det virtuelle univers. Resultatet omregnes automatisk til færdighedsbadges.

Hvordan omregnes klassens resultat til badges?

For hver konkurrence er der fem såkaldte levels (niveauer) som de mulige resultater er inddelt i. Dvs. at for hver konkurrence opnår I et resultat, der enten ligger i level 1, 2, 3, 4 eller 5. Et resultat i level 1 udløser ét af hver badge, et resultat i level 2 udløser to af hver badge, osv. op til level 5, der udløser fem af hver badge.

Din klasse har tre uger til at opnå det bedst mulige resultat i hver af de fem konkurrencer. Jo mere klassen øver og dygtiggør sig i konkurrencerne, jo mere vil de også forbedre sig og kunne forbedre deres resultat. Øvelse gør mester, og jo bedre et resultat klassen opnår jo flere badges optjener I.

De otte færdighedsbadges er:

Hurtighed, Timing, Kommunikation, Styrke, Motorik og kropsforståelse, Præcision, Kreativitet, Balance.

Hvordan finder I vinderklasserne?

Efter de 4 uger med konkurrencer kårer vi en vinderklasse på hver årgang. Vinderne bliver kåret til det store finaleshow, som sendes live ud til alle deltagende klasser i uge 47. Vinderklassen på hver årgang er den klasse, som samlet har optjent flest badges.

I tilfælde af badgelighed, vil der ud fra klassens resultat blive tildelt placeringspoint i hver konkurrence på tværs af årgangen, og den klasse med den højeste pointsum, vil blive kåret som vinder.

Husk de to bonuskonkurrencer, hvor I kan optjene endnu flere badges. I finder bonuskonkurrencerne HER.