Bonuskonkurrencer – optjen flere badges

Udover de fem konkurrencer på OL-programmet er der også to bonuskonkurrencer, hvor din klasse har mulighed for at indsamle flere badges og dermed forbedre jeres chance for at løbe med den samlede sejr for jeres årgang. De to bonuskonkurrencer vil også indgå som en særlig del af finaleshowet, hvor der er mulighed for at vinde ekstrapræmier.

Bonuskonkurrence 1: Skole OL dansen

Skole OL dansen er selvfølgelig en del af De virtuelle Skole Olympiske Lege. Upload en video med din klasse, der danser dansen på jeres klasseprofil i det virtuelle univers. I optjener automatisk 5 kreativitets badges ved upload af dansevideoen. Derudover vil jeres dansevideo indgå i ekstrakonkurrencen til finalen, hvor nominerede dansevideoer vil blive præsenteret. Under showet vil seerne stemme om, hvilken af de nominerede dansevideoer, der skal vinde. Dansevideoerne nomineres ud fra følgende kriterier:

  • Udførelsen af dansen
  • Engagement og indlevelse
  • Udklædning og fælles billedet

 

Bonuskonkurrence 2: Kampråb

Hvad styrker sammenholdet og sætter scenen bedre end et fælles kampråb, inden man skal ud og kæmpe med sit hold!? Uploader I en video med klassens kampråb, optjener I yderligere 5 kreativitet-badges. Kampråbsvideoerne er ligeledes en del af finaleshowet, og her vil videoerne bliver nomineret ud fra:

  • Kreativitet
  • Engagement
  • Energi