De virtuelle Skole Olympiske Lege

De virtuelle Skole Olympiske Lege 2022

Sæt kryds i årsplanen i uge 43-46, hvor De virtuelle Skole Olympiske Lege løber af stablen med sjove klassekonkurrencer for 0.-3. klasse.

Hvad er De virtuelle Skole Olympiske Lege?

De virtuelle Skole Olympiske Lege er en virtuel klassekonkurrence, hvor 0.-3. klasser i hele landet dyster i uge 43-46 i fem virkelig sjove konkurrencer. Det hele foregår ude på skolen.

Det gælder om at indsamle så mange færdighedsbadges som muligt. Klassens resultater omregnes til færdighedsbadges i det virtuelle univers, hvor klasserne også kan følge med i, hvordan de andre klasser klarer sig.

Vinderklassen på hver årgang kåres til det store virtuelle finaleshow, som sendes live ud til alle klasser i uge 47.

Konkurrencerne er udviklet med fokus på fællesskab, basale færdigheder og bevægelsesglæde. Der er garanti for smil på læben, højt aktivitetsniveau og samarbejde, der styrker sammenholdet i klassen.

Konkurrencerne er udviklet så alle elever i klassen er med, de er lette at gennemføre og kræver ikke en masse udstyr.

Hvad kræver det at være med?

  1. Klassen skal bruge fire idrætstimer (fire uger af årsplanen – uge 43-46) til konkurrencerne.
  2. I kan følge den færdige lektionsplan. Det kræver minimalt udstyr at være med. NB! De nye klassekonkurrencer lanceres i det nye skoleår. 
  3. I skal reservere 2×45 minutter, hvor I skal se det virtuelle finaleshow. Det kræver en skærm og internetforbindelse.

 

Se videoen og oplev den fantastiske stemning ved De virtuelle Skole Olympiske Lege 2021!